Annie Egede

Det er ikke så tosset at holde seminar på kursuscentret i Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord). Herlige og engagerede kursister. Skøn mad i restauranten. Deres hvalcarpaccio er virkelig en salme værd. For ikke at tale om filet af moskus og ren.

Den sidste dag sluttede vi programmet kl. 12. Og det, som hed Surprice i seminarets program viste sig at være en ekskursion til Indlandsisen i en stor, gammel grøn offroader. Vejret var det smukkeste. Sol og lidt skyer, omkring minus 10 grader og kun lidt vind. Chaufføren fortalte en del undervejs. Tilpas, efter min smag, med relevante oplysninger og tid til at gøre et par ophold i den smukke natur.

Tur med offroader til Indlandsisen marts 2010

Jeg var ikke klar over, at rensdyr er nærmest hvidgrå i vinterpels – har ellers kun set dem brune i jagtsæsonen i september. Vi så også både 2 moskusokser og nogle ræve, som legede rundt på en fjeldknold. Og ikke mindst en let og luftig rypeflok, der fløj af sted langs med bilen.

Selve isen var noget særligt. Noget af den som bølget marengs. Andet sortgrågrønt, transparent, som jeg hidtil kun har set som isfjelde i fjordene i Sydgrønland. Gammel is, har jeg hørt det er. Og ikke så fyldt med luftbobler, som den hvide og nyere is.

Sortgrøn is - noget af Indlandsisen

- Så. Nu er der mobildækning igen, sagde vores guide, da vi skulle tilbage til bilen. Og jeg kunne jo selvfølgelig ikke nære mig for at ringe til min ældste datter i Århus, som heldigvis var hjemme. – Hej det er mor!! Jeg står på indlandsisen! Det måtte hun så straks maile og fortælle til sit internetværk. Nu, hvor jeg er kommet hjem, har de også fået billeder på.

Skriv en kommentar

Vejret har ellers været det bedste. Frostkolde morgener med tynd is på vandpytterne – herligt at gå og knase med tåspidsen. Og hvor jeg nyder at ha fået det varme tøj på igen. Men pludselig slog vejret om til regn og rusk og tåge – ren klammelse. Jeg havde godt været lidt bekymret over, først at skulle afsted til Kangerlussuaq/Sdr. Strømfjord kl. 10. Det levner ikke meget plads til forsinkelser. Men åbenbart ikke bekymret nok til at gøre noget ved det.

Da jeg kørte i lufthavnen, skjulte tågen fjeldene. Den Dash 7, som skulle hente os, cirklede over vores hoveder i lang tid og kunne ikke lande fordi sigtbarheden var for dårlig. Pyh – alle de gange jeg selv har været i samme situation trængte sig på. Ikke morsomt. Det tager en time at flyve ned til Nuuk – der er brændstof til en times cirklen rundt og til en time tilbagetur. Det er længe at sidde på så lidt plads.

Udsigt fra Hotel Hans Egede

Konsekvensen for os ventende var, at vi ikke kunne nå Danmarksmaskinen. Næste dag – onsdag – var der ingen afgang til DK, så det måtte blive torsdag. “Men du kan måske også komme via Narsarsuaq senere i dag og videre til Kastrup i morgen”. Jeg skyndte mig at takke nej, har kun triste oplevelser med at sidde fast dernede – der er ikke meget at tage sig til. Vejret er tit meget ustabilt, og hvornår ville jeg så komme hjem? Så meget hellere blive et par dage i Nuuk og gå i hotelkoma med fjernbetjening og á lá carte.

Skriv en kommentar