Inden strukturreformen var det til at få fat i det lokale skattevæsen på telefonen. Nu er det umuligt. Eller nærmere – hvis man har uanet arbejdstid til at hænge i køen og vente, så måske. Men jeg har ikke haft heldet med mig.
Så jeg besluttede at udruste en ekspedition til den tidligere Amtsgård på Lyseng Alle i Højbjerg. Pakkede rygsækken med vandflaske, en bog og en del tålmodighed, for det var noget vigtigt, jeg var nødt til at få afklaret. Og en negativ holdning til SKAT havde jeg også med mig. Død irriterende at alting er blevet så besværligt. Forringet service. Øv.
Det blev jeg bekræftet i, da jeg trådte indenfor i den store hall. Der sad mennesker overalt. Jeg trak et nummer, hvor der stod, at der var 37 før mig og fandt en stol i solen ved siden af en sort- og tørklædeklædt kvinde med en lille pinkklædt datter. Efter en times venten kom jeg til og fandt frem til den rette skranke.
Da jeg igen gik ud i den friske luft, havde jeg en glad og lettet fornemmelse i mave og sjæl. Det havde været en fin oplevelse hele vejen igennem. Min ventenabo viste sig at være en herlig og lun kvinde – let at tale med om alt mulig. Først kom vi ind på de forringelser, som vi havde oplevet de seneste år, hvad den offentlige service angår. Men vi kom hurtigt til at tale om os selv – vores børn – hendes flytning til Danmark fra Tyrkiet som barn og mange andre mere interessante emner. Tiden fløj af sted og jeg ville gerne ha fortsat vores gode snak.
Skattedamen var venlig, imødekommende og meget hjælpsom. Så i løbet af 0,5 havde jeg fået løst mit problem, til min store lettelse. Jeg er ikke så vild med offentlige kontorer – kommer til at føle mig lidt hatten-i-hånden-agtig, til min egen store irritation. Men her kom det ikke på tale. Så min aversion imod SKAT blev på en eftermiddag ændret til det modsatte. God service er, når man får mere end man forventer, har jeg engang lært. Eller måske noget andet..
Hvad mener du?