Forleden var jeg på fangst i nabokoloniens container til storskrald – havde kig på 2 store urtepotter til terrassen, som stak op af bunkerne af cykellig og havarerede trillebøre.
En ung fyr dukkede op med et læs og vi faldt i snak om glæden ved at klunse og især når man fandt noget, som man ikke vidste at man manglede. Eller måske især havde planer om at købe. Som sidste år, hvor jeg fandt lige det opvaskestativ fra Ikea, som jeg ellers havde på huskeseddelen, stående op ad en hæk, til fri afhentning.
Nåh – talen faldt også på årets udvalg i havetilbehør. Hvor sært det er, at alting pludselig skal være sort eller mørkegråt. Både havemøbler og de store krukker, som ellers kunne stå og pynte på terrassen. Nu ligner de nærmest urner til et meget stort dyrs begravelse. Tidligere kunne man få nogle smukke og rimelige i dybblå og turkis, eller i naturbrune. Men ikke i år.
Min containerkammerat står lidt og falder i staver. “Man kan vel næsten sige.. øh.. at sort.. er blevet det nye sort..” Vi undrer os sammen over, hvor sådan nogle udtryk kommer fra. I år bruges det i flæng, at noget er “det nye sort”. Det må vel stamme fra, at sort altid er moderne. Og at noget, som bliver moderne får den samme rolle, som farven sort har. Eller hvordan kan det mon være?
Svar udbedes gerne :-)
Hvad mener du?