- Et menneske har 2 ulve indeni – den gode ulv og den onde ulv , fortæller den gamle indianer. – Hvilken en vinder? spørger drengen. – Det gør den du fodrer! lyder svaret.
Citatet stammer fra en indiansk fortælling.
Mange af os er vokset op i en fejlfinderkultur, har fÃ¥et mere kritik end pÃ¥skønnelse. I stedet kan I lære at fodre den gode ulv – at vælge en mere positiv og fremadrettet vej. Sæt fokus pÃ¥ de gode erfaringer og de ressourcer I har – hver især og tilsammen. Se hvad I kan lære af de problemer, som uvægerligt opstÃ¥r og sæt nye mÃ¥l.
Eksempler på temaer:
- Ideerne bag den anerkendende metode
- Hvad betyder anerkendelse for jer – hver især?
- Anerkendelse og ros – hvad er forskellen?
- Fra “hvis fejl er det?” til fokus pÃ¥ muligheder og ressourcer.
- Er du reaktiv, proaktiv eller måske præaktiv?
- Personligt lederskab: hvordan kan I selv bidrage til nye løsninger og en mere konstruktiv tankegang
- Fra ørkesløs brok til forbedringsforslag: Brok Buster
Trivsel gennem anerkendelse: et link til Arbejdsmiljøweb.dk
Den anerkendende metode skal bruges med omhu for ikke at skabe modstand og frustration. Hvis I har store samarbejdsproblemer, eller ledelsen ikke fungerer, nytter det ikke at jeg som konsulent kommer og siger: “Nu skal vi rigtig tale om alt det, I er glade for”.
Engang var metoden “Fremtidsværkstedet” meget populær. Den starter med en kritikfase – alle fÃ¥r luft for det de er utilfredse med eller trænger til at brokke sig over. Punkterne bliver skrevet op og derefter hængt til side. Derefter kommer fantasifasen, hvor man kommer med alle sine ideer og ønsker i brainstormform. Den idé bruger jeg stadigvæk, efter behov. Det er vigtigt at blive taget alvorligt pÃ¥ sin utilfredshed, men det er vigtigt bagefter at finde et mere positivt fokus.
Appreciative Inquiry Commons Рhvis du vil vide meget mere (p̴ engelsk).
For nogle måneder siden var der en artikel i Information, hvor en mand fortalte, at den anerkendende arbejdsform efterhånden hængte folk ud af halsen. Desværre har jeg ikke gemt den, men jeg husker tydeligt indholdet. Han mente, at det var blevet for meget med al den anerkendelse, så folk efterhånden ikke kunne udføre et stykke arbejde uden at skulle bemærkes og roses.
Fordringen på anerkendelse
– hør udsendelsen pÃ¥ P1
Jeg oplever tværtimod, at anerkendelse, skulderklap og medinddragelse er en mangelvare pÃ¥ mange arbejdspladser. Det er vist kun fÃ¥, der har fÃ¥et en overdosis. Og jeg bryder mig ikke om at man sÃ¥ tit slÃ¥r ros og anerkendelse sammen. Ros KAN godt virke som en anerkendelse, hvis den kommer fra hjertet. Men den kan ogsÃ¥ virke kunstig og pÃ¥klistret. “Nu har chefen nok været pÃ¥ rosekursus”.
Alt med måde og til rette tid- det er også en sund tankegang i denne sammenhæng. Det gælder om at finde essensen af de nye tanker. I dette tilfælde er det gammel kendt viden. Hvis man oplever at blive set og anerkendt for det man laver, bliver man langt mere engageret i hverdagen og vil gerne yde noget ekstra, når der er brug for det. Og sådan har det vist altid været.