I en årrække har ANERKENDELSE været et mantra på næsten alle arbejdspladser. Men hvordan forholder I jer til begrebet i praksis? Får I den anerkendelse I har brug for? Og hvis ikke – hvad gør I for at få den? Er i anerkendende selv? Og hvis I modtager anerkendelse og skulderklap fra kolleger og ledelse – forstår I så at tage imod den? Eller svarer I – åh, det var da ikke noget særligt…
Appreciative Inquiry
eller A. I. er en udviklingsmodel, hvor vi sætter fokus på det som rent faktisk fungerer – på det som I er glade for og gode til allerede. I bliver bedre til at se muligheder i stedet for forhindringer. Det får medarbejderne og hele arbejdspladsen til at trives og blomstre.
Fejlfinderkulturen har tit gamle rødder. Hvis skyld er det, spørger vi, når noget går galt. Vi holder øje med, hvem der træder ved siden af. Vi taler om det vi ikke er tilfredse med. Og det giver en sur og negativ kultur: Stik endelig ikke næsen for lang frem – og – Det er ikke mit ansvar.
Heldigvis er det ikke så svært at vende stemningen. Jeg kan hjælpe jer med at blive mere anerkendende. I kommer til at arbejde med begrebet ud fra hverdagens hændelser og sætter de forskellige holdninger i spil. Derved kan I få et langt bedre arbejdsklima.
Anerkendende workshops og temadage
Indholdet tilpasser jeg til det, som I har allermest brug for at arbejde med. Overskriften kan være:
“Gør minusdage til plusdage” – om den anerkendende tankegang i praksis.
- Ideerne bag den anerkendende metode – A.I.
- Hvad betyder anerkendelse for jer – hver især?
- Anerkendelse og ros – hvad er forskellen?
- Fra “hvis fejl er det?” til fokus på muligheder og ressourcer.
- Er du reaktiv, proaktiv eller måske præaktiv?
- Personligt lederskab: hvordan kan I selv bidrage til nye løsninger og en mere konstruktiv tankegang
Den gode og den onde ulv
“Et menneske har 2 ulve indeni: den gode ulv og den onde ulv”, fortæller den gamle indianer. “Hvad for en af dem vinder?” spørger drengen. “Det gør den du fodrer!” lyder svaret.
I kan lære at fodre den gode ulv, at vælge en mere positiv og fremadrettet vej. Sæt fokus på de gode erfaringer og de ressourcer I har – hver især og tilsammen. Se hvad I kan lære af de problemer, som uvægerligt opstår og sæt nye mål.
Trivsel gennem anerkendelse – et link til Arbejdsmiljøweb.dk
