Da jeg skulle planlægge kurset, søgte jeg på nettet efter lignende kurser. Men jeg stødte kun ind i noget for folk, som er ved at holde op på arbejdsmarkedet. Som handler om pensionsmidler, pensionisttilværelse m.m.

Det var meget meningsfuldt at tale om fastholdelse. Om særlige kvaliteter man kan tilbyde arbejdspladsen, når man er over 55. Om det, man måske er blevet mindre gode til med alderen. Og om hvordan man kan lære af de unge kolleger deres opdaterede uddannelser.

En del kommuner har lavet en seniorpolitik, som har gode tilbud til ældre medarbejdere. Så det er om at lære mulighederne at kende og bruge dem.

I følge den kinesiske tankegang er travlhed, høj energi og udadvendte aktiviteter præget af yang. Det kan ikke stå alene, hvis man vil bevare sin sundhed og balancen i tilværelsen. Der skal også yin til: langsom, indadvendt og rolig energi, som man netop får gennem stilheden eller langsomheden i qigong. Her rettes koncentrationen indad og de rolige og harmoniske bevægelser giver både sindet og kroppen hvile. Qigong efter biyun metoden kaldes også medicinsk qigong. Metoden er udviklet til at fremme de helsebringende virkninger fra Traditionel Kinesisk Medicin. Læs mere på www.biyun.dk

At afvæbne en vred far

Jeg kom til at tænke på et af flere kurser, som jeg har holdt for akutsygeplejersker i Region Midtjylland. De handlede om, hvordan man kan kommunikere i vanskelige situationer – byggede også på deltagerne egne erfaringer. En gruppe diskuterede, hvordan man kan møde mennesker, som er meget utilfredse – fandt nogle konkrete eksempler frem. En ung sygeplejerske fortalte: “En far var meget utilfreds med, at hans lille dreng ikke kunne komme foran de andre ventende i køen på skadestuen. Det var helt urimeligt med den lange ventetid. Han hidsede sig stadig mere op”. “Jeg kan godt forstå, at du gerne vil hurtigt til”, sagde hun. “Men jeg vil foreslå dig at aftale det med de andre, som sidder og venter derude. Nogle af dem har siddet længe. Hvis du kan overtale dem til, at du kommer ind før dem, så er det helt O.K. med mig”. Manden tabte mælet – rystede lidt på hovedet og gik stille ud med sin søn.

Fælles fodslaw

Noget som de fleste på holdet savnede, og som de var enige om var meget vigtigt, var faste og fælles retningslinjer. Hvilken politik har man på sygehuset, når nogen reagerer negativt på dem? Hvor meget skal de stå model til? Hvornår må de sige nej? For “kunden” har vel ikke altid ret? Det er vigtigt at personalet ved, at de har ledelsens fulde opbakning og kan forholde sig professionelt i situationen. Empati er også en god ting. At de kan se sagen fra den utålmodige, frustrerede persons synsvinkel og være meget tålmodige. Men det er ikke altid nok. Somme tider kan mennesker være så grænseoverskridende, må man bede dem om at gå. Og hvis ikke de vil, skal personalet vide, hvor de kan hente hjælp – og regne med at få den.

De frustrerede lærere

For nylig fortalte en lærer i gratisavisen 24-timer, at han havde sagt sit job op, fordi han oplevede at skulle stå til rådighed for forældrene hele døgnet. De stillede helt urimelige krav, mente han. Det vil jeg skrive om næste gang.

Slip anerkendelsen løs
- en introduktion til Appreciative Inquiry og tankerne bag. Mads Ole Dall & Solveig Hansen. Frydelund.

Relationer i organisationer – en verden til forskel – om at skabe respektfulde relationer på arbejdspladsen ( i systemisk perspektiv) Gitte Haslebo, Dansk Psykologisk Forlag (Erhvervspsykologi Serien).

Om konflikter – hjemme og på arbejdet
Barbro Lennéer-Axelson og Ingela Thylefors, Hans Reizels Forlag

Konflikt og Kontakt
- om at forstå og håndtere konflikter
Else Hammerich og Kirsten Frydensberg, Forlaget Hovedland.

… og jeg mener hva´ jeg si´r!
- om assertion – en metode til ligeværdig kommunikation.  Anne Dickson, Hans Reizels Forlag.

Ikkevoldelig kommunikation: Girafsprog
- om at bruge sin indfølingsevne, og tilgodese både dine egne og andres behov. Marshall B. Rosenberg, Borgens Forlag.

Dialog der bygger bro
- metoder til konstruktive samtaler på arbejdspladsen, om mediation m.m.
Anne-Suzette Humle, H. J. Schultz Information A/S.

Lær at løse konflikter
- enkel og anvendelig grundbog i konflikthåndtering
Marion Thorning, Frydenlund.

Coaching
- det handler om at stille de rigtige spørgsmål.
Sofia Manning, Aschehoug.

Feedback
- om at bruge positiv feedback i hverdagen. Guro Øiestad, Dansk psykologisk Forlag.

Det virkelige menneske
- sjælens og kulturens naturhistorie. People´s Press

Hjernerum
- den følelsesfulde hjerne.
Morten L. Kringelbach. People´s Press.

Mennesket – det hypersociale dyr
-hvordan mennesket er blevet det sociale dyr, det er. Jill Byrnit. Dansk Psykologisk forlag

7 gode vaner
- personlig udvikling og livskvalitet: om selvudvikling og ledelse
Stephen R. Covey, Schultz.

“Åh – de andre gider bare ikke passe deres tur. Det er SÅ irriterende. Lige meget hvordan jeg har prøvet at sige det, så sker der ingenting. Det er dog utroligt, når det er voksne mennesker”. Min gåmakker nærmest hvæsede af irritation.

Jeg fortalte hende, at jeg også har været sur og irriteret – som den, der har boet meget længe i et hus med jævnlig udskiftning af unge lejere. Overvejede et skilt med “Din mor bor her ikke. Ryd op efter dig selv”. Men så dybt sank jeg heldigvis ikke.

Det gik op for mig, at jeg kunne prøve med den positive vinkel, som jeg selv underviser i til daglig. Jeg lavede et stort opslag, hvor der stod:  “Jubii!! Det bliver velnok dejligt, når I snart har gjort rent i opgangen. Det glæder jeg mig meget til. Venlig hilsen Annie”. Og mirakuløst nok gik der kun nogle få timer, før opgangen var i orden. Plus at der var kommet en hyggelig hilsen i hjørnet af mit opslag.

Så det virker faktisk, når jeg fortæller hvad jeg godt kunne tænke mig, i stedet for hvad jeg er sur over. I hvert fald denne gang :-)

“I skal selv prioritere, hvordan I bruger jeres tid”, siger ledelsen. Også når medarbejderne fortæller, at der bare ikke er tid nok til de mest nødvendige arbejdsopgaver. Men efter min mening er det et eksempel på meget dårlig ledelse. En måde at sende aben videre og skabe stress og dårligt arbejdsklima.

Når man skal indføre forandringer – hvilket i øjeblikket typisk betyder besparelser og forringelser – er det en god idé at inddrage mellemledere og medarbejdere og lytte til, hvordan de mener man bedst kan tilpasse sig de nye forhold. Bygge på deres erfaringer, for at  skabe den mest tilfredsstillende proces. Derefter er det ledelsens ansvar at træffe beslutningerne, og melde ud prioriteringerne ud.

Hvad er de vigtigste opgaver, hvad SKAL løses, og hvad kan man derefter gå i gang med. Det modsatte skaber en følelse af utilstrækkelighed – af ikke at gøre sit arbejde ordentligt.  Og blandt kvinder bliver det desværre ofte til dårlig samvittighed. Man arbejder måske lidt længere end man får løn for, eller tager noget af arbejdet med hjem.

På en arbejdsplads i Nuuk, hvor jeg holdt kurser om godt psykisk arbejdsmiljø, blev reglen på førstepladsen: Vi hilser på hinanden, når vi kommer om morgenen! Flere syntes det var et fjollet forslag.. det gør vi da vist allerede..  Men længe efter fortalte medarbejderne, at netop den regel havde haft stor betydning. Det at vise hinanden opmærksomhed – at give sig selv betydning: Her er jeg! Hej med jer! Det gav en langt bedre kontakt på tværs af afdelingen. Det at føle, at man blev set og mødt og interesserede sig for hinanden.

Peter Ålbæk fra Zentropa Film fortæller at hans vigtigste funktion som leder er at få medarbejderne til at føle sig godt tilpas. Han går rundt og hilser på dem alle sammen og hører, hvordan det går med dem. Han sørger for, at der bliver sunget morgensang – gerne salmer, som han mener at alle bør kende. Han måtte godt komme forbi i Badstuegade en gang imellem og højne min livskvalitet.

Jeg kom til at tænke på supermarkedsbesøg i Sverige. Der putter man sine æbler eller anden frugt eller grønt i en pose, og så bliver de vejet ved kassen. Dvs. man kan købe små eller store salathoveder – små eller store æbler – alt sammen efter vægt. Det kunne da være genialt, hvis det samme kunne ske her i landet.

Hvem i alverden har fundet på, at alle iceberg salathoveder skal være lige store – skal veje nøjagtig det samme antal gram? Hvis de ikke passer, kan det kun betale sig at pløje dem ned. Det minder om dengang det blev opdaget, at udmærkede rødspætter blev overhældt med rød maling, hvis de ikke havde lige præcis den rigtige størrelse. Det kom der en sag ud af, så reglerne blev ændrede.

Men jeg kan jo starte med selv kun at købe lige nøjagtig det jeg skal bruge – eller måske lidt mindre.

Annie Egede
Badstuegade 20
DK-8000 Århus C

Email: annie@egede.dk
Telefon: + 45 2423 6084

På to dage har jeg haft en meget positiv og en negativ oplevelse. Den sidste først, for den fylder mest: I KREA , en stor legetøjsbutik midt i Århus, købte jeg for nylig en fin, rød mundharpe. Egentlig var jeg inde for at købe en svampet bold til at træne med, anbefalet af min fysioterapeut. Men ved synet af mundharpen gik jeg  i barndom og fik lyst til at prøve at spille på sådan en igen. Jeg var godt klar over, at det ikke var noget koncertinstrument, men sjovt alligevel.

Det fik jeg en længere snak med den dengang vældig flinke ekspedient om – en nydelig ældre herre, som min mor ville ha sagt. Da jeg kom hjem og begyndte at spille, gav den mest nogle forpinte hyl fra sig. 2 af tonerne kunne ikke sige noget. Det blev jeg irriteret over, og min indre diskussionsklub gik i gang. Skulle jeg gå ned og klage over den eller smide den ud? Jeg besluttede mig til det første, for det er ikke i orden at sådan en ting ikke kan spille, selvom det er til børn. Nærmest tvært imod. Hvad skal de med noget, som lyder så grimt?

Endelig i dag gjorde jeg noget ved det, også selvom der var flere andre kunder i butikken. Den nydelige stod bag disken: “Hvad kan jeg hjælpe med?” “Det er vist nærmere mig, som gerne vil hjælpe – svarede jeg. Jeg har købt en mundharmonika, som ikke kan spille. Det er jo ikke så smart for de børn, som får sådan en, at den lyder decideret dårligt.”  Han så lidt nedladende på mig. “Den er ikke til at spille på. 3-4 årige børn spiller ikke på sådan en – de bruger den til at lege med”. “Så det gør ikke indtryk på dig, at flere af tonerne ikke virker?” “Nej – det er jo bare legetøj!”

Han tilbød mig at få mine penge tilbage. Men det havde ikke hjulpet på min utilfredshed. Det var holdningen, der var noget i vejen med. Forresten fortalte jeg ham ved første besøg, at jeg ville hjem og prøve at spille Oh Susannah på den. Og hørte ikke noget om, at den ikke virkede. Så den forretning går jeg aldrig ind i igen. Måske de skulle overveje et skilt udenfor: Vi har en masse flotte og dyre ting herinde. Det er ikke sikkert de virker ordentligt. For de er bare til børn!

Snart følger beretningen om, hvordan jeg blev i godt humør af at klage over mine nye briller i Louis Nielsen i Klostergade, Århus C :-)