Jichu gong er det grundlæggende trin i medicinsk qigong. Qigong er en mere end 5000 år gammel kinesisk metode til at afbalancere krop og sind og til at forebygge og helbrede sygdomme. Qi er livskraft og energi fra naturen, som man kan forbinde sig til og bruge til at styrke sig med. I nutidens Kina bliver qigong også flittigt brugt både på arbejdspladser og i fritiden. Efterhånden er metoden ved at brede sig til resten af verden.
Fordele ved metoden
Når du træner Jichu gong regelmæssigt, bliver du mindre stresset, styrker muskler og led, immunforsvar og blodomløb. Jeg har selv oplevet at mit for høje blodtryk blev normaliseret. De enkle, langsomme og harmoniske bevægelser skaber fred i sindet, i en ofte alt for travl hverdag. Programmet starter fra tåspidserne og bevæger sig op gennem hele kroppen, og påvirker de samme meridianer/energibaner, som man bruger i akupunktur og zoneterapi. I undervisningen indgår også elementer om sund livsstil ud fra tankerne i Traditionel Kinesisk Medicin (TKM).
Medicinsk qigong
Der findes mange forskellige former for qigong. Den særlige Biyun-metode er udviklet af Fan Xuilan, som er Grand Master i qigong og professor i traditionel kinesisk medicin. Hun har også udviklet særlige programmer til børn, unge og ældre, uddanner selv instruktører i Kina, Sverige, Norge og i Danmark gennem Biyun Akademiet i København.
Når metoden i Kina er godkendt af sundhedsministeriet som medicinsk qigong, er det fordi den har dokumenterede sundhedsfremmende virkninger. Der forskes også i Sverige, hvor Biyun-metoden bliver stadig mere udbredt på arbejdspladser, i skoler og i ældresektoren. Læs mere her.
Mine egne erfaringer
Jeg har tidligere gået til tai qi og qigong, som en form for gymnastik, men det var svært at huske at lave derhjemme. For 4 år siden stødte jeg på Jichu gong og har trænet det jævnligt lige siden. Det er ideelt at bruge i hverdagen pga. det meget gennemarbejdede materiale. For at blive instruktør, skal man også lære og træne trin 2 og trin 3. I uddannelsen indgår obligatoriske kurser i akutryk, tuina-massage, Traditionel Kinesisk Medicin (TKM) m.m. Det seneste år har jeg deltaget i kurser hos Fan Xiulan, og jeg fik mit certifikat i januar 2011.
En lille ordbog
Qi = energi eller livskraft
Gong = metode
Jichu = grundlæggende
Biyun = kommer fra templet af samme navn uden for Beijing = De azurblå skyer
Hvis du vil vide mere!
Ring til mig på tlf. 2423 6084. Eller skriv en mail her.
